Coaching handler om selvledelse, at få nye vinkler og tanker på sine valg og handlemuligheder. Det er derfor langt fra kun mennesker der har det svært, som jeg taler med. Jeg taler med så mange skønne mennesker, som alle har det mål, at finde deres vej. Måske til noget nyt? Måske til noget mere? Måske væk fra noget de er trætte af.
Coaching handler om, hvordan du bruger dit sprog, dine tanker og dit kropssprog – enten positivt eller negativt. Det handler ikke om navlepilleri og en analyse af din fortid men derimod at kigge på, hvilke tanker du danner i de forskellige situationer, du kommer til at stå i igennem livet.
Har du et problem eller en udfordring i livet, som du synes, det er svært selv at gøre noget ved? Har du kæmpet for at ændre på dine vaner og tankemønstre, men føler, at det er frustrerende små skridt, du tager? Eller at du hele tiden falder tilbage i de gamle mønstre?